TEMAER
AKTUEL UDSTILLING
AFVIKLEDE UDSTILLINGER
UDSTILLINGSSTEDER
HISTORISKE FORENINGER
ARKIVER
DIGTEKONKURRENCE
DILEMMASPIL
FOREDRAG

Udstillinger-temaer

Thyholm Egnsmuseum

Havrelandvej 29, Søndbjerg, 7790 Thyholm
Tlf. 97 87 55 88

Thyholm_1
Thyholm Egnsmuseum består af 5 bygninger i en klynge, der hver afspejler deres historiske træk i den 1000 år gamle landsby.
Husmænd der kunne mure
Historien om Thyholm Egnsmuseum begynder i 1989. Det år måtte man opgive planer om et kommunalt museum på Thyholm, men så voksede det nedefra i stedet. Den gamle apotekergård i Søndbjerg var den perfekte bygning til formålet, og timingen var rigtig. Den sidste generation af husmænd var gået på pension, og det var folk, der både kunne håndtere en hammer og en murerske. Og så havde de et godt blik for, at det gamle Thyholm ville blive glemt, hvis de ikke tog fat. En kreds af frivillige rejste 230.000 kr., og så gik man i gang. Først blev apotekergården fra 1657 indrettet, så flyttede de flittige folk en lade efter "Frilandsmuseums-princip", og i 1997 byggede de en kopi af Søndbjergs første skole fra 1741.
Thyholm_5
Hvad kan man se?
Udstillingerne på Egnsmuseet er en rejse fra landbrugssamfund over stationsby til nutiden, og det er slet ikke så lidt, man kan opleve: Uglev Telefoncentral, Hvidbjerg Banks direktionslokale og den gamle fødestue fra Hvidbjerg Sygehus er bare noget af det, museet udstiller i hovedbygningen. I lade og stald kan man se nærmere på håndværk og landbrug fra svundne tider, og man kan studere en fin samling af gamle radioer. Med skolehuset byder Thyholm Egnsmuseum på et kig ind i fortidens undervisning. Udstillingen indeholder en lang række gamle skolebøger, som mange sikkert husker.
Thyholm_6
Læs mere om Thyholm Egnsmuseum her.