TEMAER
AKTUEL UDSTILLING
AFVIKLEDE UDSTILLINGER
UDSTILLINGSSTEDER
HISTORISKE FORENINGER
ARKIVER
DIGTEKONKURRENCE
DILEMMASPIL
FOREDRAG

Udstillinger-temaer

Arkæolog Jens Vellev beretter om åbningen af Tycho Brahes grav på Struer Museum

Det er nu aller sidste chance for at høre ildsjælen Jens Vellev berette om forskningen i årsagen til Tycho Brahes død.

Jens er nemlig gået på pension - og nu helliger han sig alle de forskningsprojekter, som han igennem tiden har måttet lægge i sin skrivebordsskuffe, mens han har undervist som lektor i middelalder- og renæssancearkæologi ved Aarhus Universitet. Alligevel er det nu lykkes, at overtale ham til at gæste Struer Museums for at berette om udgravningsprojektet, der fik hele verdens pressebevågenhed.

Det sker 12. november 2013 kl. 19.30 på Struer Museum.

Jens skellet Jens maske Tycho

Du har sikkert set udsendelserne på DR i de forgangne år, da den danske renæssance astronom Tycho Brahes grav blev åbnet af et dansk/tjekkisk forskerhold. Det foregik i Týn Kirken i Prag, og efter et par døgn blev Tycho Brahe genbegravet under stor højtidelighed.

Tycho gul gravsten

Nu kan du følgelig høre arkæolog Jens Vellev berette om projektets begyndelse - selve udgravningen og den efterfølgende forskning i årsagen til Tycho Brahes død. Rygterne om at astronomen skulle være blevet forgiftet opstod hurtigt efter hans død, og rygterne om kviksølvsforgiftning blev bekræftet, da et forskerhold åbnede graven første gang i 1901. Men hvad kan videnskaben fortælle os i dag?

Du kan se filmklip og læse om projektet ved at trykke her.

Tychos kugle


Da vi forventer mange gæster til dette foredrag er det vigtigt at bestille billetter på forhånd. Det kan du gøre ved at komme forbi Struer Museum eller ringe på telefon: 97851311.

Pris for foredrag er 25 kr. for medlemmer og 50 kr. for alle andre.

Fotografierne på denne side er taget af fotograf er Jacob C. Ravn, Aarhus Universitet.