TEMAER
AKTUEL UDSTILLING
AFVIKLEDE UDSTILLINGER
UDSTILLINGSSTEDER
HISTORISKE FORENINGER
ARKIVER
DIGTEKONKURRENCE
DILEMMASPIL
FOREDRAG

Udstillinger-temaer

Selvdesignere. En fotoudstilling om unge, mode og identitet.

I Selvdesignere stiller Struer Museum skarpt på unge og deres forhold til mode, selvfremstilling og identitet. Udstillingen består af en række modefotografier taget af fotograf Andreas Houmann. På fotografierne poserer unge mennesker fra Struer i deres eget tøj, og udfor hvert billede kan man læse de unges egne refleksioner over, hvilket tøj de har på, hvorfor de har det på, og hvad de mener, at de signalerer til omverdenen gennem tøjet. Herudover har de unge medbragt et ungdomsfotografi af deres bedsteforældre, og som en del af udstillingen forholder de unge sig til tøj på tværs af tid og generationer. I gennem udstillingen får man et unikt indblik i, hvordan unge i 2017 udtrykker deres personlighed gennem deres tøjvalg - fortalt af de unge selv.

NMR logoWear & Share-projektet
Selvdesignere er kulminationen på projektet Wear & Share. Projektet er et samarbejde mellem museerne i Struer, Forssa (Finland) og Södertälje (Sverige) med "unge og tekstiler" som overordnet ramme. Tidligere i projektet har Struer Museum lavet et forløb med en klasse på Struer Statsgymnasium, som handlede om mode i et historisk perspektiv.

Andreas Houmann
Modefotograf Andreas Houmann kommer oprindeligt fra Struer-området, men bor nu i København. Han har taget billeder for nogle af Danmarks største magasiner og aviser (bl.a. Euroman, Eurowoman og Børsen) og har klienter blandt de største firmaer i Norden. I 2016 vandt han Adobe Nordic og magasinet CAP&Design's pris Nordic Creative Talent Award.

Plakat_logo