TEMAER
AKTUEL UDSTILLING
AFVIKLEDE UDSTILLINGER
UDSTILLINGSSTEDER
HISTORISKE FORENINGER
ARKIVER
DIGTEKONKURRENCE
DILEMMASPIL
FOREDRAG

Udstillinger-temaer

Fousing - en stor historie om en lille by

ÅBNINGSDATO: 20. juni 2014 kl. 14. Alle er velkomne.

Hvorfor lave en udstilling om Fousing?

Først og fremmest tror vi jo på, at et steds historie er vigtig at kende for de folk, der bor på stedet i dag. Dybest set burde der være de samme rettigheder til, at få fortalt sin historie, hvad enten man bor i København, Struer eller Fousing.

Men vi har ikke blot lavet udstillingen for Fousing-beboernes skyld. For historien om Fousing er selvfølgelig på nogen måder unik, men på mange måder er den også et eksempel på en større historie om udviklingen i de små byer. Den handler delvist om fraflytningen fra landet, men den er ikke nødvendigvis en undergangshistorie.


Fousing
I udstillingen kan du se en stor model af Fousing

Det er en historie om hvordan samfundet har udviklet sig. Små byer, hvor man en gang kunne leve hele sit liv, hvor man kendte alle, hvor man havde sit arbejde, og hvor man dyrkede sine fritidsinteresser og foretog sine indkøb, er i dag steder, hvor folk bare bor. Alle de andre funktioner, som byen indeholdt engang, er flyttet til større byer, blandt andet i takt med at biler blev hvermandseje. Dybest set er småbyerne blevet en slags sattelit-forstæder til andre byer, og det kan i være svært at forestille sig det liver, der udspandt sig i disse byer, når man kører igennem dem i dag. I udstillingen om Fousing kan man opleve, hvad en lille landsby engang var.