TEMAER
AKTUEL UDSTILLING
AFVIKLEDE UDSTILLINGER
UDSTILLINGSSTEDER
HISTORISKE FORENINGER
ARKIVER
DIGTEKONKURRENCE
DILEMMASPIL
FOREDRAG

Udstillinger-temaer

Den gamle købmandsbutik på Lilletorv

Struer Museum fejrer i år julen ved at åbne en gammel købmandsbutik på Lilletorv.

Det er selvsamme hyggelige og sjælfyldte butik, som købmand Niels V. Jensen drev i mange år i Struer. Måske kan du huske den? Nu genåbner butikken julen over.

Butik1 Butik2 Butik3

Kom forbi og træd ind i en verden som den så ud for 50 år siden. Du kan købe legetøj, pynt og julegodter - eller hører historier fra engang for længe siden.

ÅBNINGSTIDER:

Den gamle købmandsbutik har åben fra den 1. december til og med den 21. december.

I Hverdagen fra 13 - 17

I weekenden fra 12 - 15

Mona Aaberg fra Holstebro Struer Dagblad skrev:

"Dingeling" Fra loftet hænger en klokke i en snor, som ringer, hver gang døren åbner og lukker i den gamle købmandsbutik i Østergade 3. Indretningen svarer til en købmandsbutik i 30 érne, hvor varer var gemt af vejen i skuffer, hvert køb blev noteret i en bog og køb på kredit var normen.

Derfor er det også som at  træde ind i en tidslomme, når klokken ringer og de fem tidligere kommiser og købmænd, som skal passe butikken på skift i december, begynder at fortælle historier og genopfriske minder.

Med de gamle kommiser og købmænd bag disken kan man derfor forvente at få en lille historie med på vejen. "Det kan de nærmest ikke undgå," smågriner Jørgen Larsen.

Kasseapparatet er det originale fra den købmand, som lukkede i Danmarksgade i 1993, og det er også originale kaffemøller, der maler kaffen. hvis det er det man er på jagt efter. Og man er velkommen til at gå om bag disken og på opdagelse i de gamle varer lige fra cigarer, essenser til kandis på snor.

De gamle kommiser og købmænd som er i alderen 69 til 88 år, fortæller at man målte og vejede alt fra sukker, brun sæbe, til små afbrækkede klumper gær, så det svarede til fem øre eller til kundes ønsker.