Presserum
Find vej
Medarbejdere
Job
Grupper og Klubber
Styringsorganer
Arbejdsplaner
Samarbejde udadtil

Om Struer Museum

MX 1035

MX 1035

Da Struer i 1992 fejrede sit 75 års købstadsjubilæum, forærede DSB byen lokomotivet Mx 1035 fra 1962. Lokomotivet er skænket til byen som et bevis og mindesmærke for den nære forbindelse mellem DSB og Struer.

Fra 1992 til 2014 stod det ved Havne Allé. I august 2014 blev det flyttet af to kraner fra BMS og en stor blokvogn til en placering ved DSBs tidligere Godsekspedition i Struer, hvor det nu indgår i Midt- og Vestjyllands Jernbanemuseum.

Der blev rejst et stillads og et telt omkring lokomotivet, og medlemmer af Støtteforeningen for Jernbanemuseet i Struer renoverede det gennem ca. 9 måneder. Renoveringen omfattede udskæring af gennemtæret jernplade, isvejsning af ny plade, spartling, slibning, grundmaling og slutmaling. Lokomotivet var udvendigt færdigrestaureret til oktober 2015, hvor 150-årsjubilæet for jernbanen i Struer blev fejret med indvielsen af jernbanemuseet. Kellmann Skilte i Resen sponserede den nye flotte litrering til lokomotivet.

Midt- og Vestjyllands Jernbanemuseum åbnede i oktober 2015.

På nogle åbningsdage er der mulighed for at se lokomotivet indefra og høre en af Støtteforeningens pensionerede DSB-lokomotivførere fortælle om det.

Mx'eren blev bygget med et akseltryk egnet til DSBs sidebaner, og den har kørt meget på banerne omkring Struer. Det er et dieselelektrisk lokomotiv, der i 1962 kostede 1,3 millioner kr.

Lokomotivet er bygget af NOHAB i Trollhättan i Sverige. NOHAB byggede i alt 45 Mx'ere til DSB. Lokomotivet vejer 89 tons.

En del af lokomotiverne er stadig i drift, og de kan opnå en tophastighed på 133 km/t.

Da jernbanen i Struer blev indviet d. 17. november 1865 satte det gang i udviklingen af byen. Fra at have været et lille fiskerleje med 150 indbyggere voksede Struer, og i løbet af 30 år kom der 3500 til byen, der blev centrum for jernbanen i Midt- og Vestjylland.

Flere oplysninger:

Kaj Rasmussen, Midt- og Vestjyllands Jernbanemuseum / Støtteforeningen for Jernbanemuseet i Struer: 40 93 84 69

 

 

Flytning og renovering af MX 1035

1 2 3

Den 15. august 2014 blev MX 1035 flyttet fra Havne Allé til Godsekspeditionen.

 

4 5 6

En masse rusten plade er skåret ud. Ny plade er så svejset i, der er slebet, spartlet og slebet igen.

 

7 8 9

Til sidst er hele lokomotivet blevet grundet og slutmalet.

 

10a

Nu mangler de gule vingehjul og litreringerne.