Presserum
Find vej
Medarbejdere
Job
Grupper og Klubber
Styringsorganer
Arbejdsplaner
Samarbejde udadtil

Om Struer Museum

Johannes Buchholtz Selskabet

Johannes Buchholtz Selskabet er en litterær forening med det primære formål at værne om og skabe fornyet interesse for Struer-forfatteren Johannes Buchholtz' forfatterskab. Dette sker primært i kraft af bidrag til museets årlige lokalhistoriske tidsskrift samt afvikling af en prisopgavekonkurrence på Struer Gymnasium og HF-kursus. Desuden afholdes engang imellem kulturelle arrangementer i Buchholtz hus i samarbejde med Struer Museum.

Det litterære selskab har eksisteret siden 1970, og om starten dengang fortæller en af initiativtagerne, Frede Pedersen: "Jeg tror det nærmest lå i luften, at et sådant selskab burde stiftes. I anden anledning var Ejvind Østergaard, der havde været sekretær for Buchholtz og nu afdøde Astrid Kortegaard, der havde været husassistent for fru Olga samt undertegnede sammen. En af os kom til at berøre emnet og inden samtalen var slut, havde vi bestemt at indkalde til stiftende generalforsamling. Selskabet var en realitet, og vi nåede hurtigt op de ca. 300 medlemmer."

Selskabet har i dag ca. 275 medlemmer, nu efterhånden mere spredt over hele landet. Det koster 60 kr. at være medlem, og for det beløb får man den årlige bogudgivelse samt rabat på entreen til foreningens øvrige arrangementer.

Det er selskabets politik i fremtiden at sørge for at få udgivet en del af de mange artikler og noveller fra ugeblade og aviser, som endnu ligger i Struer Museums arkiver. Er man interesseret i foreningens arbejde kan man henvende sig til formanden Erling Høiberg på tlf. 97 85 00 58

Erling Høiberg, formand